Hjem til mig selv

af Michael R. Nielsen

En livsbog om mønstre, mening og modet til at leve mere indefra.


Hvor blev jeg egentlig af?

Man kan godt passe sit arbejde, være kæreste, forælder, ven og kollega – og alligevel langsomt miste kontakten til sig selv.

Måske blev vi ikke væk.
Måske holdt vi bare op med at lytte.

Hjem til mig selv tager afsæt i min egen historie – i det liv, jeg har levet, de mennesker, jeg har mødt, og de erfaringer, der har været med til at forme mig.

Med min fortælling som udgangspunkt flettes psykologiske perspektiver, filosofi, kunst og refleksioner ind undervejs. Ikke som teorier, der skal forklare livet udefra, men som forskellige måder at forstå det, vi oplever, mærker og gør.

Min historie er derfor ikke kun min egen. For måske kan noget af det, jeg har oplevet, give genklang i dit liv.

Bogen bevæger sig mellem det personlige og det almene – mellem levet liv, psykologi, filosofi, kunst og refleksion.

Ikke for at finde skyldige.

Men for at forstå sammenhænge.

For når vi forstår, hvorfor vi blev, som vi blev, får vi også flere muligheder for at vælge, 

hvordan vi ønsker at leve videre.

Frihed er ikke at blive et andet menneske.
Frihed er at få flere valgmuligheder.

BOGEN ER VED AT VÆRE KLAR

Efter flere års arbejde har manuskriptet nu fundet sin form.

Anden gennemskrivning blev afsluttet 10. august 2026. Nu er bogen sendt til 1´prøvelæsning.

Hjem til mig selv er på 270 sider i formatet 155 × 220 mm og består af 11 kapitler samt et ekstra spor, der løber gennem bogen.

Næste skridt er den første egentlige korrektur – og den første gennemlæsning hos forlag.

Sideløbende forberedes selve udgivelsen med ISBN-registrering og pligtaflevering til Det Kgl. Bibliotek. Planen er, at bogen bliver tilgængelig gennem den almindelige boghandel og online, blandt andet hos Bog & idé, Saxo og øvrige bogforhandlere.

Målet er klart:
At Hjem til mig selv når sine første læsere – og måske finder vej under juletræet i 2026.



Fra bogen

"Måske blev jeg aldrig væk. 

Måske holdt jeg bare op med at lytte."

"Et liv formes også af de små øjeblikke, hvor vi vælger os selv til eller fra."

"Denne bog leder ikke efter skyldige. Den leder efter sammenhænge."

Om Michael 

Michael R. Nielsen (Michael Rigelt Nielsen f. 1967) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, tidligere administrerende direktør. Strategisk rådgiver, socialpædagog, kunstner og forfatter.

Som 37-årig blev han ramt af en blodprop og lammet i venstre side. Sygdommen blev begyndelsen på en rejse, hvor mødet med sårbarhed, genoptræning, udsatte unge, kunsten, kærligheden, tab, kroniske smerter og livets skrøbelighed ... langsomt førte ham tilbage mod sig selv.

Tyve år senere fortæller han sin historie – ikke som et menneske med svarene, men som et stadig uperfekt menneske, der har fundet modet til at stå ved spørgsmålene.

For måske handler livet ikke om at finde alle svarene.

Måske handler det om at turde være den, man er – også når man stadig er undervejs.

Måske genkender du noget af det... 

Du passer på alle andre...

...men hvornår spurgte du sidst dig selv, 

hvordan du egentlig har det?

Du gør det rigtige...

...men er det også det, der føles rigtigt for dig?

Du længes ikke efter et nyt liv...

...måske længes du bare efter at komme hjem til dig selv.

HJEM TIL MIG SELV

Hvor blev jeg egentlig af?

Det spørgsmål kommer sjældent med et brag.

Det kommer stille.

Måske en morgen med kaffen i hånden.

På en gåtur.

Efter en sygdom.

Midt i et forhold.

Eller en dag, hvor man pludselig opdager, at man er blevet ekspert i at tage sig af alle andre – men har mistet kontakten til sig selv.

Hjem til mig selv er en personlig og ærlig fortælling om identitet, mønstre og de masker, vi alle bærer. Om hvorfor vi nogle gange flygter ind i arbejde, ansvar, humor, kontrol eller omsorg. Ikke fordi vi er forkerte, men fordi vi engang lærte, at det hjalp os med at overleve.

Med afsæt i sit eget liv – som strategisk rådgiver, administrerende direktør, socialpædagog, kunstner og menneske – inviterer Michael R. Nielsen læseren med på en rejse gennem psykologi, filosofi og kunst. Ikke som tunge teorier, men som perspektiver, der gør det lettere at forstå sig selv og de mennesker, vi deler livet med.

Hvert kapitel rummer fortællinger, refleksioner og små eksperimenter, som ikke handler om at blive et nyt menneske, men om langsomt at finde hjem til det menneske, man måske aldrig helt holdt op med at være.

Dette er ikke en bog med hurtige løsninger.

Det er en bog, du forhåbentlig får lyst til at vende tilbage til.

En bog med æselører, understregninger og noter i marginen.



En bog, der minder os om, at den længste rejse i livet måske ikke er den ud i verden....Men den hjem til os selv.




Velkommen hjem.